Om spændinger, fiskenet og tatoveringer

Når jeg til dagligt behandler mennesker med muskelsmerter, kontor-nakkespændinger, lændeproblemer og knæskader, sætter jeg selv stor pris på, at jeg ikke selv døjer med noget af alt dét, rigtig rigtig mange danskere lider med... Dels holder jeg mig selv i form og igang. Styrketræner, løber og går jævnligt til spinning, og det er for mig tydeligt, at jeg holder rigtig mange skavanker for døren ved at bruge min krop. Jeg kan i hvert fald mærke, at spændingerne kommer snigende i de perioder, hvor jeg er mindre aktiv - hvormed på mirakuløs vis at forsvinde som dug for solen efter blot én enkelt pump-time.


"Brug din krop, eller mist den", læste jeg engang... Og det tror jeg vi alle ville have godt af at blive ved med...


Når dette så er sagt, har jeg selv netop selv på egen krop mærket, hvor lidt der skal til for at bringe kroppen ud af balance...


Forleden fik jeg nemlig lavet en tatovering på min venstre underarm.  En tatovering, jeg har ønsket mig længe. Det gjorde ikke specielt ondt, og den tog kun 20-30 minutter at lave.


Men siden jeg kom hjem med mit nye stykke kunst på underarmen, har jeg været meget forsigtig med at bruge min arm. Jeg har mere eller mindre ubevidst holdt armen lidt mere stille og mere ind til kroppen, når jeg skulle tage en bluse eller jakke af/på, og har været forsigtig med underarmen, når jeg sidder ved computeren. Og på kun 2 dage, har der udviklet sig en spænding i venstre side af min nakke, som jeg aldrig har haft før. 


Det plejer være den højre side af nakken, der driller, hvis der er noget, der driller, og jeg er ikke er sekund i tvivl om, at spændingen i venstre side af nakken kommer af den smule hensyn, jeg har taget til min arm. Ubevidst har jeg holdt skulderen i venstre side lidt højere end i højre side, og nu hævner dette sig ved en stikkende smerte i venstre side.


Jeg kan heldigvis selv behandle mig selv langt hen ad vejen, og da jeg sad og søgte efter, hvor spændingen var størst, opdagede jeg, at smerten i nakken blev betydeligt formindsket, når jeg samtidig holdt om min venstre overarm.


Kroppen er pakket ind i bindevæv fra top til tå og fra yderst til inderst. Bindevæv holder kroppens organer fast, hvor de skal sidde. Den holder muskler og blodkar fast og adskilt, og samtidig virker bindevævet som en fleksibel kontakt mellem både organer, blodkar, nervetråde, muskler og knogler.
Det er meget let at mærke, om der er spændinger i bindevævslagene. Det føles som "at køre over et vaskebræt", når man kører en forsigtig finger hen over huden ovenover det område, hvor bindevævet er spændt og stramt. Fingeren vil nærmest "hoppe" hen over huden.


Når man får lavet en tatovering, bliver der lagt farve ned i huden - faktisk lægges farven direkte ind i nogle af de yderste bindevævslag. Selve proceduren med at lave tatoveringen laver jo et sår i hudens overflade, og kroppen går straks igang med at reparere såret ved at danne arvæv. Arvæv "binder" såret sammen på kryds og tværs af såret - og på kryds og tværs af de enkelte bindevævslag. Dermed vil de bindevævslag, der ligger i området af tatoveringen blive "hæftet fast" på en unaturlig måde. 


Forestil dig et fiskenet i vandet. Når der ikke er fisk i nettet, kan nettet flyde frit og ubesværet i vandet. Men i det øjeblik en eller flere fisk bliver fanget i nettet, bliver nettet strammet ud mellem de hæftninger, nettet er fastgjort til i havbunden. De enkelte masker kan ikke længere bevæge sig så frit i forhold til hinanden, som de kunne før fisken kom forbi.


Jeg er hverken fan af fisk eller fangst heraf, men mine egne "fiskenet" eller bindevævslag har i hvert fald fanget en fisk i form af en tatovering, og heraf er nettet blevet strammet. Og eftersom kroppen er pakket ind i fiskenet på kryds og tværs på kroppen, og eftersom alle kroppens fiskenet er i kontakt med alle de øvrige fiskenet igennem et virvar af masker, påvirker fangsten af en tatovering i nettet på underarmen nettets fleksibilitet opad i armen og længere op til skulderen. Dette vil i løbet af meget kort tid give et net, som er hæmmet i dets bevægelser i nakken - og måske over tid længere, og til sidst vil dette kunne påvirke musklernes og enddog knoglernes bevægelighed i hele kroppen.


Om det er fordi jeg har holdt armen for stille de sidste par dage, eller om det er fordi fiskenettet et blevet strammet i armen i forbindelse med tatoveringen ved jeg ikke... Men jeg kan konstatere 2 ting:

• Spændingerne i nakken forsvinder eller bliver mindre, når jeg løsner bindevævet i armen
• Spændingerne i nakken er kommet efter tatoveringen

Så når du sidder og ømmer dig over din nakke, din lænd eller måske dit knæ, eller når du sidder med en depression og prøver at spore dig ind på, hvad udløste depressionen, så tænk godt over, hvad din krop blev udsat for INDEN du fik ondt eller fik depression.


Kroppen hænger sammen på kryds og tværs og fra top til tå, og problemer kommer ikke uden, at en hændelse har startet det. Og har du først fundet årsagen, har du en mulighed for at ændre de basale forudsætninger for dine problemer og ikke blot fjerne symptomerne ved at behandle, hvor det gør ondt. Du kan pludselig stoppe symptombehandlingen og fokusere din energi på årsagsbehandling, som du i det lange løb for langt mere glæde af.